Om Solhøjgård

Solhøjgård er et privat fritidshjem med plads til 60 børn fra 0. til og med 3. klasse. Vi holder til på en hyggelig gammel gård i det nordøstlige hjørne af Furesø kommune.

Fritidshjemmet er et fantastisk sted med en umiddelbar varm og hyggelig udstråling og med en erfaren og resultatorienteret personalegruppe. På omsorgsfuld og dynamisk vis varetager personalet fritidshjemmets dagligdag og opretholder et stort aktivitetsniveau, der tager afsæt i

børnenes umiddelbare forslag, samt mere traditionsrige aktiviteter, hvor vi vægter udeliv og fysiske aktiviteter højt.

Solhøjgårds pædagogik bærer præg af tætte relationer til det enkelte barn og en høj grad af fleksibilitet. Desuden støtter vi de aktiviteter, der tilgodeser børnenes sociale relationer og skaber aktiviteter, der udfordrer og udbygger deres personlige kompetencer.

Vores fysiske ramme

Solhøjgård er rent fysisk en hovedbygning til en gammel gård med en stor have med 300 år gamle træer, buske og raftehegn. Laden, der binder hovedbygningen sammen med de øvrige bygninger, bruger vi som sports og aktivitetsområde.

Der ligger en række andre ældre gårde spredt idyllisk rundt omkring i det gamle landsbymiljø Stavnsholt.

Det praktiske

Forældrebetalingen til Solhøjgård er i samme prisniveau som til Furesø Fritidsordning (FFO), og vi har samme regler for søskenderabat m.v. Se mere herom på www.furesoe.dk.

Indmeldelse sker direkte til Solhøjgård, og så sørger vi for alt det praktiske med kommunen. Du er altid velkommen til at ringe eller kigge forbi, så vi kan vise vores dejlige oase frem!

 

Solhøjgårds nærmiljø

Solhøjgård ligger i Stavnsholts velbevarede landsbymiljø omkring gadekæret og 500 meter nord for Høje Klint ved Furesøen.

Her ligger Farums Museer, børnehaven Farum Vejgård, klubben Furesøgård, Ellegården samt den gamle købmandsbutik, Cornelen.

Stavnsholt har så vidt vides altid været en del af Farum Sogn, men bydelen fik i 1981 sin egen kirke tegnet af arkitekten til “La Grande Arche”, J.O. von Spreckelsen.

 

 

 

 

Arbejdsdage

På Solhøjgård arrangeres løbende arbejdsdage.

Da vi er et privat fritidshjem er der visse ting vi selv skal varetage og i stedet for at købe os til rengøring, malerarbejde, småreperationer og anden forefaldende arbejde, så arrangerer vi årligt en række arbejdsdage, hvor I som forældre kan trække i arbejdstøjet og hjælpe til med at forskønne rammerne for vores børn.

Der er arbejdsdage 2 gange om året, forår og efterår. Der vil være opslag på fritteren ligesom vi skriver ud i nyhedsbrevet, når det er tid.